Webshop
Refurbishment
om_refurb
Help Center
Vælg sprog
Hero_Refurbishment_Grading_2560x1150-2
Refurbishment

Grading

refurb_iphone_grading_wide
Grading

Genbrugt IT. Fuldt funktionelt IT.

Under en omfattende refurbishment-proces, gennemgår dit produkt en række kvalitetscheck, for at sikre den velkendte Refurb®-kvalitet. Tidligere data slettes – defekte dele udskiftes – software opdateres – produktet rengøres. En række strenge standarder sørger for, at du får den bedst mulige oplevelse, når du står med et Refurb®-produkt i hænderne.

Brugsspor fjernes ikke. Det kan de ikke. De er en del af produktets unikke livshistorie.

grading_battery
Grading

Batteriet udnyttes til fulde.

Et Refurb®-produkt har allerede haft én eller flere ejere. Dét er det, som berettiger eksistensen af Refurb®. Det er dog ikke ensbetydende med, at batteriet er brugt færdigt – langt fra. Derfor er det nødvendigt, at vi udnytter den dyrebare ressource fuldt ud.

I et refurbished produkt finder du typisk et lithium-ion-batteri. Dets indhold er ikke særlig miljøvenligt. Det er derfor et krav, at batteriet i et Refurb®-produkt kun udskiftes under refurbishment-processen, når det er højst nødvendigt. Derved skaber vi den mindst mulige miljøpåvirkning.

Bemærk: Den resterende batterikapacitet i en Refurb®-PC måles i kWh. Antallet af timer kan ikke opgøres, da det afhænger af individuelt brug.

Grading

Din refurbishment-garanti.

For at skabe større gennemsigtighed i forbindelse med køb af refurbished IT, finder du et gradueringssystem, der afspejler standen på en given Refurb®-vare.

Et hvert Refurb®-produkt opdeles efter kosmetisk stand, batterikapacitet og funktionalitet i kategorierne: A, B og C.

Grade A

Et Refurb®-produkt i meget god stand, gennemtestet, rengjort og fuldt funktionelt. Produktet har kun ganske få brugsspor. Batteriet vil have mindst 80% af den oprindelig kapacitet.

Grade B

Et Refurb®-produkt i god stand, gennemtestet, rengjort og fuldt funktionelt. Produktet kan have tydeligere brugsspor end Grade A. Batteriet vil ligesom i et Grade A-produkt have mindst 80% af den oprindelig kapacitet.

Grade C

Et Refurb®-produkt i mindre god stand end Grade A og B, gennemtestet og rengjort. Batteriet vil have mindst 30% af den oprindelig kapacitet.

Grading

Garanti og reklamationsret på dit Refurb®-produkt.

Selvom et Refurb®-produkt har været brugt før, er derfor sikret et kvalitetsprodukt med 24 måneders garanti fra købstidspunktet. Du har mulighed for at tilkøbe yderligere 12 måneders udvidet garanti. Dette gælder dog ikke på batteri og strømforsyning.

Din garanti dækker kun pludseligt opståede, ikke selvforskyldte, fejl på hardware komponenter som fx tastatur, disk, hukommelse, skærm mm.

Bemærk, at din garanti ikke dækker bevidste skader pådraget dit Refurb®-produkt. Opstår fejl som følge af software installeret efter modtagelsen, dækkes dette heller ikke under garantien.

Garanti på batteri og strømforsyning

På alle Refurb®-produkter inkluderes 12 måneders garanti på forbrugskomponenter som batteri og strømforsyning. Ligeledes gældende fra købstidspunktet. I praksis betyder det, at du er garanteret den opgivne minimumsbatterikapacitet på det givne produkt, samt en fuldt funktionel strømforsyning, i de første 12 måneder efter købet af dit Refurb®-produkt.